Honning opskrifter

Kilde: Danmarks Biavlerforening

 

 

 

Biavlerens karrysuppe

 

250 g grønne linser                                Pynt:

4 store løg                                            Creme fraiche

2 fed hvidløg                                         Flydende honning

3-4 tsk. Karry

1 lille ds. Konc. Tomatpure

1½ l vand

3 grønsags bouillonterninger

 

Skær løg og hvidløg i tern. Svits løg, hvidløg og karry i en gryde med lidt olie. Skyld linserne og kom dem i gryden sammen med tomatpure, vand og bouillontern.  Lad suppen småkoge uden låg i ca. 25 min. Smag til med salt og peber. Hæld suppen op i en tallerken, serveres med en skefuld creme fraiche og flydende honning.

 

Tilbehør

 

Honning-sesamboller

 

25 g smør                                             Pynt: Sesamfrø

3 dl vand                                              

40 g gær

1 tsk. Salt

2 spsk. Sesamfrø

2 spsk. Honning

175 g grahamsmel

250 g hvedemel

 

Smelt smør og kom det op i en skål sammen med vandet. Gæren udrøres heri, hvorefter salt, honning, sesamfrø, grahamsmel og hvedemel tilsættes og dejen æltes godt igennem. Stilles til hævning i ca. ½ time, dejen slås ned deles i 12 stykker, der formes til små flütes og stilles på en plade. Efterhæver et lunt sted ca. 20 min., pensles med vand og drysses med sesamfrø. Bages ved 200 grader i ca. 20 min.