Mjød
fremstilles af god honning og har været drukket tæt i årtusinder.
I Danmark hvor Vikingerne er vor forfædre, forbinder vi især mjød-drikkeri med Vikingerne.

Kender du disse mjød traditioner ?

Mikkelsdag
På aftenen før Mikkelsdag (den 29. september) er det en gammel skik, at man om aftenen fejrer høstens afslutning ved at spise
kommenkringler og drikke mjød til.

Mikkelsdag har fået et dansk navn, efter Ærkeenglen Michaels dag, som er en katolsk fejrdag. Under reformationen blev denne dag ændret til "Alle Engles Dag".
Mikkelsdag har endvidere været skæringspunkt for det officielle finansår og brugt som termin af gæld.
Dagen er skæringsdag for vinterhalvåret og man brugte at klippe fårene denne dag. "Mikkels Messeuld" var nemlig bedst. Hvis en tot fåreuld på denne dag blæste bort, ville man komme til at mangle foder til dyrene den kommende vinter.
Bryllupsdrik
Det har tidligere været en gammel skik, at man om aftenen før skiftedag* (1.november) drak mjød ved de små afskedsgilder. Sommetider blandede man mjød med snaps og her i Nordjylland kaldte man det en Polak. I Sønderjylland kaldes det for en Klapøjster og på Fyn en Baggerak.
*Skiftedag: tyende kunne kun skifte arbejdsplads på denne dag

Markedskærester
Det fortælles at markedskærester (som ikke er det samme som rigtige kærester) altid skulle trakteres med mjød og på årets sidste marked: "Pigernes Marked" var det tradition at pigerne havde lov at fri. Hvis manden afslog frieriet, skule han traktere med en gave eller mjød.

Hvad mjød kan bruges til
Mjød kan ligesom honning bruges til madlavning, desserter, bagværk, konfekt og meget mere.

Der findes flere slags mjød, almindelig engmjød (lavet af bihonning trukket på Mjødurt) klapøjster, der er tilsat brændevin og nissemjød der er særligt krydret. Melomel er en mjød der er brygget på en blanding af honning og frugtsaft.